Den 3. november 2009 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dom i sagen mellem Fru Soile Lautsi og Italien. Dommens resultat blev at Italien havde krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonventions Artikel 9, som omhandler retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, samt Artikel 2 i tillægsprotokol nr. 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention vedrørende Retten til uddannelse. Denne dom er interessant fordi den er på grænsen af hvad, der ud fra et politisk synspunkt, synes rimeligt at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bør tage stilling til fremfor Italiens parlament og domstole. Dommen har fået massiv mediebevågenhed, ikke blot i Italien, men i hele Europa. Jeg vil derfor prøve at belyse sagen, på baggrund af min relativt beskedne viden på området, da pressedækningen i Danmark ofte udmynter sig i korte upræcise artikler – som jeg mistænker for at være oversat fra Ritzaus og des lignende. Dommen er i sin helhed, indtil videre, kun gengivet på fransk – derfor kan der være detaljer jeg har overset/misforstået. Hvorvidt jeg personligt ønsker at der skal hænge krucifixer i klasseværelser undlader jeg at kommentere, da dette er ligegyldigt i forhold til emnet.

Kort opsummering af sagen

Fru Soile Lautsis to sønner, Dataico og Sami Albertin, gik på en italiensk folkeskole ved navn “Istituto comprensivo statale Vittorino da Feltre” i byen Abano Terme. På denne skole hang der krucifikser, som er en skulpturel gengivelse af den korsfæstede Jesus , i alle klasseværelserne. Dette var ifølge Fru Lautsis’ opfattelse i strid med sekulariseringsprincippet hun ønskede at opdrage hendes børn efter. Fru Lautsis henviste i sagen til en dom fra ”Court of Cassation”, som nogenlunde kan sammenlignes med højesteret, fra 2000, som slog fast at det var i strid med sekulariseringsprincippet at der hang krucifikser ved afstemningssteder/afstemningsbokse. Herudover var der en lov fra de fascistiske 20’ere der betød at det var lovpligtigt at have et kors i klasseværelserne.

Den dynamiske fortolkning

I mine øjne bør Menneskerettighedskonventionen ikke kunne fortolkes således, at krucifikser ikke kan hænges op i en folkeskole. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning betyder, at der ikke lægges afgørende vægt på ordlyden i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, eller den forståelse staterne lagde til grund ved vedtagelsen af denne. Domstolen fortolker derimod i henhold til nutidige forhold, og dette er i mine øjne et problem, da objektiviteten og forudsigeligheden forsvinder – og dermed også retssikkerheden.

Der er grund til at stoppe op og tænke over hvorvidt denne dom er udtryk for en uheldig tendens fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols side. Der har ifølge Lektor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter og adjungeret professor i kirke- og religionsret ved Københavns Universitets teologiske fakultet Lisbet Christoffersen i de seneste års praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol været en øget tendens, i domme vedrørende religion, til at fremme en sekulær demokratisk linje i tolkningen af menneskerettighederne. Bør det være op til 7 dommere eller det italienske parlament at beslutte hvorvidt der kan hænge et krucifiks på væggene i folkeskolerne i Italien?`Jeg er ikke i tvivl – menneskerettighederne skal sikre de grundlæggende rettigheder, som var den oprindelige tanke, og ikke begive sig ind på et område såsom dette. Hvis der skal ændres i italienske traditioner, som ikke krænker menneskerettighederne (!), bør dette gøres i det italienske parlament. Jacob Mchangama, chefjurist hos Cepos, henviser i sin kronik (som der henvises til nedenfor) til en række eksempler hvor Den Europæsike Menneskerettighedsdomstols område udvides, og jeg kan kun tilslutte mig pointen i kronikken om at vi har brug for Menneskerettighedsdomstolen, men banen skal bare kridtes skarpere op.

Engelsk gennemgang af sagen Lautsi v. Italy kan findes her.

Sagen er anket til “GRAND CHAMBER” – link til høring findes her.

Udpluk fra konventionen

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:

Article 9 – Right to freedom of thought, conscience and religion.

Everyone has the right to freedom of thought, conscience and religion; this right includes freedom to change his religion or belief, and freedom, either alone or in community with others and in public or private, to manifest his religion or belief, in worship, teaching, practice and observance.

Freedom to manifest one’s religion or beliefs shall be subject only to such limitations as are prescribed by law and are necessary in a democratic society in the interests of public safety, for the protection of public order, health or morals, or the protection of the rights and freedoms of others.

Artikel 9 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed

Enhver har ret til at tænke frit og til samvittigheds_ og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.

Stk. 2. Frihed til at udøve sin religion eller tro skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Article 2 – Right to education

No person shall be denied the right to education. In the exercise of any functions which it assumes in relation to education and to teaching, the State shall respect the right of parents to ensure such education and teaching in conformity with their own religious and philosophical convictions.

Artikel 2 – Ret til uddannelse

Ingen må nægtes retten til uddannelse. Ved udøvelsen af de funktioner, som staten påtager sig i henseende til uddannelse og undervisning, skal den respektere forældrenes ret til at sikre sig, at sådan uddannelse og undervisning sker i overensstemmelse med deres egen religiøse og filosofiske overbevisning.

Links:

Prof. William A. Schabas’ blog om emnet

Kronik af Jacob Mchangama omhandlende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol