Om Kristian

Mit navn er Kristian Bro. Jeg er opvokset i Lemvig, den smukke by ved den vestlige del af Limfjorden, hvor jeg blev matematisk student ved Lemvig Gymnasium i 2005.

Efter at have aftjent min værnepligt hos Jydske Dragon Regiment valgte jeg at rejse som backpacker på Australiens østkyst fra Melbourne i Victoria til Cairns i Queensland.

Jeg startede i september 2006 på Jura-studiet ved Århus Universitet, hvor jeg blev bachelor sommeren 2009. Umiddelbart herefter blev jeg indskrevet på overbygningen, og er nu i gang med at opnå kandidatgraden i jura.

Mit 9. semester blev brugt på University of Leicester, hvor jeg som Erasmus student, fulgte fagene Competition Law and Policy, Human Rights and Civil Liberties, Intellectual Property Law samt European Union Law.

I min fritid spiller jeg fodbold på motionsplan i Jydsk Akademisk Idrætsforening. Herudover løber jeg gerne en tur for at samle tankerne, og gennemførte i september 2011 Berlin Marathon i tiden 03.35.04. Politik, samfundsforhold, musik, kunst og rejser er ligeledes noget der interesserer mig.

dsc02060

Navn: Kristian Bro

Født: 1986 i Lemvig – søn af arbejdsmarkedsdirektør Helle Bro og systemprogrammør Kenneth Bro

Uddannelse:

2002-2005 Matematisk Studentereksamen fra Lemvig Gymnasium

au

2006-2009 BA.jur fra Juridisk Institut, Århus Universitet – bachelorprojekt om rettigheder, rettighedshavere og indgreb der er omfattet af beskyttelsen efter Grundlovens § 73

le

2010-2011 Studier ved University of Leicester

Øvrige aktiviteter:

Deltager på vindende hold i Landsskatterettens Processpil 2009 – se information om processpillet her

Processpillet omhandlede Maximillian Schwarz, som blev ansat hos et holdingselskab, der var en del af en verdensomspændende koncern. Maximillian havde fået stillet en 400 kvm. luksuslejlighed til rådighed som en del af ansættelsesaftalen, og spørgsmålet angik herefter hvorvidt Maximillian skulle beskattes efter Ligningsrådets satser eller markedsværdien jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Det andet spørgsmål angik Maximillians overvejelser om at investere i et ejendomsinvesteringsprojekt via et kommanditselskab. Maximillian overvejede at købe en såkaldt “brugt anpart”, og ville derfor vide hvad hans afskrivningsgrundlag ville være.

Hvis du har lyst kan du læse vores processkrifter i processpillet i bunden af denne side

Sociale netværk:

LinkedIn
Google profil 


Filsamling af arbejde:

Scribd-konto


1 kommentar »

Kommentar by Viggo
  • Fantastisk hjemmeside!

    Spændende med prisopgaven, selvom forvaltningsrettens glæder aldrig rigtigt fangede mig. Ellehauge var dog ganske god til at lære fra sig.

    20. februar 2012 @ 21:09
  • RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

    Skriv en kommentar














    Powered by Wordpress using the theme bbv1